Skovkroens Is

Nyd Skovkroens hjemmelavet is.

Skovkroens ishus

Ishusets åbningstider

ISHUSET ÅBNER D. 3. april 2025 

Generelle åbningstider 
Torsdag og fredag fra kl. 15-20.30
Lørdag og søndag fra kl. 12-20.30

Ishusets sidste åbningsdag i 2025 er søndag d. 7. september.

 

    Skovkroens Islagkage

    Islagkage til festen.

    Skal du have fest?

    Lad os stå for islagkagen!
    Islagkagen er beklædt med brændt marcipan og består af 2-3 slags cremede is fra Skovkroens egen isproduktion.
    Til 10-16 kuverter (3,5 liter is)

    Få det bedste resultat ved at tage islagkagen ud fra frost ca. to timer før servering, og lad den stå ved stuetemperatur i termoboksen med låg på.

    Ved servering tages låget af termoboksen. Flæk bunden af termoboksen, så islagkagen nemt kan løftes over på et fad.

    Varianter

    • Hindbærfavorit: nougat og hindbærsorbet
    • Rabarberfavorit: Rabarbersorbet og hvid chokolade
    • Jordbærfavorit:  Mørk chokolade og jordbærsorbet
    • Citronis med brownie: Citronis, chokoladebrownie. Pyntet med marengs på toppen marengs
    • Regnbuefavorit: Mørk chokolade, vanilje og jordbærsorbet
    • Pistaciefavorit (glutenfri og vegansk): Pistaciesorbet og jordbærsorbet
    • Appelsinfavorit (glutenfri og vegansk): Hindbærsorbet og appelsinsorbet

    Kr. 460,-

    • Din favorit is: Kombiner din egen islagkage. Vælg 2 slags is. 

    Kr. 560,-

    Om Skovkroens is

    Isproduktionen

    Vi producerer vores egen is.

    Vi er inspireret af italiensk is, som betyder, at isen er frisklavet af friske råvarer, såsom mælk, fløde, frisk frugt, som gør at isen får en cremet og lækker konsistens.

    En god mælkeis begynder med en god grundmasse. Alle mælkeis hos Skovkroen is består af en grundmasse. Ismassen er isens fundament og består af mælk, fløde, sukker, æggeblommer og stabilisator. Disse ingredienser varmes op – dels for at blive smeltet grundigt sammen, men også for at dræbe eventuelle bakterier. Det kaldes for pasteurisering. Når ismassen er varmet op, køles den ned til 5 grader og skal stå og hvile i 12 timer. Herefter er ismassen klar til at få tilsat smag, såsom nødder, kokos, karamel osv., nu er den klar til at blive frosset til is i ismaskinen.

    Når der laves sorbet, blendes de friske bær med forskellige slags sukkertyper, vand og citron.

    Det er meget forskelligt, hvor meget sukker, som bær og frugter naturligt indeholder. Sukkerindholdet er afhængigt af f.eks. frugternes modenhed. Derfor justeres smagen med citron, da smagen først kommer rigtigt frem, når den rette balance findes mellem surt/sødt og ferskt/bittert. Det er nødvendigt at binde luft i sorbet, da den ellers vil blive hård som sodavandsis. Til det anvendes små mængder stabilisator, da frugt fra naturens side allerede indeholder stabilisator/frugtfiber som pektin.

    Åbningstider og kontakt

    Hver torsdag kl. 17.30-22

    Hver søndag kl. 12-16

    Telefonen er åben: 
    Torsdag - Lørdag fra
    kl. 9-20
    Søndag - Onsdag fra
    kl. 9-17.

    Foruden vores egne events har vi åbent for arrangementer efter aftale.

    Kontakt os for information om indhold af allergene ingredienser i vores mad

    Her finder du os

    Gyrstinge Skovhuse 33
    4173 Fjenneslev

    info@skovkro.dk
    57 84 56 52